Projektudvikling
Kender du det gamle ordsprog om "at man ikke kan se skoven for bare træer"? Sådan kan det også være, når man i sin virksomhed står foran den udfordring det kan være, at skabe sig en grafisk identitet, udvikle et nyt produkt eller give et eksisterende design en ansigtsløftning, der gør det up-to-date.
Hos Drive Design har vi stor respekt for processen uanset hvilken designopgave du har brug for hjælp til at få løst! Og vi ligger derfor op til et tæt samarbejde mellem dig og vores produkt- og/eller projektudviklere. Samarbejdet starter typisk med et opstartsmøde hvor vi i fællesskab gennemgår hele problemstillingen, laver en forventningsafstemning og skaber rammerne for projektet. Herefter går vi hjem og vender alle de informationer vi har fået fra dig på hovedet! Med andre ord er det vores brainstorm, hvor alle mulige og umulige veje mod målet bliver afsøgt. Og det er netop denne del af processen hvor det kan være svært "at se skoven for bare træer", såfremt du er en etableret del af virksomhedens organisation.
Når vi hos Drive Design har afsøgt ALLE muligheder indenfor de fastsatte rammer starter selve udviklingen af designet. Herunder ligger også vores korrekturgang samt eventuelle opfølgende møder med dig. Under hele projektudviklingen skriver vi desuden rapport, så du løbende kan følge med i hele den proces, du er en vigtig del af!
Efter endt korrekturgang færdiggør vi designet og herefter sker leveringen af dit nye design. Hvis du måtte have behov for support i forbindelse med den leverede designopgave, sidder vi klar til at besvare dine spørgsmål - ligesom vi også er behjælpelige med at løse eventuelle nye problemstillinger.
Såfremt det er attraktivt for dig, kan du vælge at samle alle dine grafiske opgaver hos Drive Design. Vi har udviklet vores eget projektstyringssystem, som vi gerne stiller til rådighed. Fordelen ved at samle dine designopgaver ét sted er naturligvis, at du kan bruge din energi og dine kompetencer optimalt i virksomheden og lade os om at skabe en rød tråd i din visuelle identitet.



